Gigtkampagnen uge 41 – deltag og vær med til at profilere reumatologisk speciallægepraksis. Kort tilmeldingsfrist.

Kære medlem

 

I uge 41 løber gigtkampagnen af stabelen.

Du inviteres hermed til at deltage med din ekspertise.

Det tager to timer af din tid i klinikken en dag i uge 41. Du vælger selv.

Borgerne får meddelt fra kampagnelederne, hvor i landet på speciallægeklinikker og sygehuse de kan møde op til gigttjek/smertetjek og få scannet deres hænder. 11 sygehusafdelinger deltager.

Man kan også tilbyde undersøgelse i flere timer eller to dage a to timer, eller hvor meget man har lyst og mulighed.

 

Her er kampagneteksten, som borgerne møder, og som jeg forestiller mig rettes til med oplysning om privatpraktiserende reumatologer, hvis der bliver nogen tilslutning fra os :

 

 Smertetjek – fordi tiden tæller

I uge 41 sætter Gigtforeningen og Dansk Reumatologisk Selskab fokus på tidlig opsporing af inflammatoriske gigtsygdomme som f.eks. leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og mange andre.

Over hele landet deltager reumatologiske afdelinger i kampagnen. Borgere med ledsmerter i hænderne kan her få et gratis smertetjek. Smertetjekket kan bestå af enten en ultralydsscanning eller en undersøgelse, hvor en erfaren reumatolog undersøger hænderne. Hvis denne undersøgelse tyder på symptomer fra gigt, opfordres borgerne til at få en henvisning til en specialist i gigtsygdomme hos deres praktiserende læge.

 

Tilmelding senest 27/8 til Eva Bredahl Toft EBredahlToft@Gigtforeningen.dk

 

Med venlig hilsen

 

Berit Broholm

Bestyrelsesformand

DRFO


Skriv et svar